Eurofins VBM tilbage i fuld drift

Eurofins blev ramt af ramsomeware 2/6-19, i den forbindelse blev der taget en række forholdsregler bl.a. at vores serverer blev lukket af og vores IT-team har siden da arbejdet på højtryk med at få alle IT operationer tilbage til normal funktion.

Det har den seneste uge givet forsinkede rapporter på alle områder, det skal vi naturligvis stærkt beklage. Vi kan nu med glæde meddele at Eurofins VBM Laboratoriet er tilbage på næsten fuld drift igen. Eurofins VBM Laboratoriet var et af de første selskaber i hele Eurofins gruppen, der i sidste uge kunne gå tilbage i fuld produktion, vores dygtige medarbejdere har alle arbejdet på højtryk for at få prøver analyseret og rapporteret ud til vores kunder, men med IT problemer bliver mange ting meget besværligt. Der vil i den nærmeste fremtid stadig kunne opleves udfald, og hvis I oplever lange svartider på e-mails mm., opfordrer vi jer til at ringe. Der vil være undtagelser i forhold til analyser der bliver udført af vores samarbejdspartnere i Eurofins gruppen, da ikke alle Eurofins selskaber er tilbage på samme niveau som Eurofins VBM Laboratoriet. Vi takker for den store forståelse vi har mødt hos vores kunder og samarbejdspartnere i de meget svære dage vi har været igennem med at genoprette virksomheden.