Tina startede ved Eurofins VBM Laboratoriet A/S som elev i 2014, hvor hun lærte prøvernes gennemgang fra modtagelse til afrapportering. Tinas elevtid havde hovedfokus på modtagelsen og arbejdet med kulbrinter (CH) i vores GC-FID-gruppe. Hun blev oplært i integrering af CH-prøver, vedligeholdelse og metodeforståelse på GC-FID m.m.
Tinas projekt omhandlede kulrørs-analyser. Med de data og det projekt Tina skrev var hun en del af den akkreditering, som Eurofins VBM laboratoriet har på kulrørs-analyser den dag i dag.
Efter sin elevtid blev Tina ansat ved VBM laboratoriet som en fast del af vores GC-FID-gruppe. I efteråret 2016 åbnede der sig pludselig en mulighed for Tina, da VBM startede med at lave skimmelanalyser, hvorved hun fik lov til at sidde med mikrobiologi, som hun altid har drømt om. I dag arbejder Tina i vores special-laboratorium, hvor hun til dagligt analysere bl.a. skimmel og asbest.