Accelereret mørtelprismeekspansion
En accelereret undersøgelse af alkali-kiesel-reaktivitet i tilslag. Mørtelprismerne sættes i natriumhydroxid ved 80 ºC i en periode på 16 dage, mens ekspansionen måles løbende.
Prøvningsmetode: ASTM C-1260
Chloridindhold
VBM Laboratoriet bestemmer indholdet af klorid ved en potentiometrisk metode. Hvis indholdet af klorid er for højt, kan det have en negativ effekt på det færdige betonprodukt, især hvis betonen skal i kontakt med jern.
Prøvningsmetode: DS/EN 1744-1
DAfStb Alkali-richtlinie
Undersøgelse af alkali-kisel-reaktivitet på groft tilslag indvundet i Nordsøen. Metoden beregner indholdet af flint i en prøve fra en specifik fraktion. Metoden tæller total flint, og ikke kun reaktiv flint.
Densitet og absorption
Denne metode anvendes til at bestemme densiteten af sand- og grusmaterialer, både i tør, våd og overflade tør tilstand. Metoden bruges også til at bestemme, hvor meget vand materialet kan absorbere.
Prøvningsmetode: DS/EN 1097-6
Forenklet petrografisk beskrivelse
Giver en beskrivelse om de bjergarter som grus eller sand består af. I Beskrivelsen angives oplysninger om bjergarter, mineraler, kornform, belægninger og geologisk klassificering.
Prøvningsmetode: DS/EN 932-3
Frostbestandighed af tilslag
Metoden anvendes til at bestemme frostbestandigheden af tilslag. Tilslaget underkastes en række af frost-varme cyklusser. Efter 10 cyklusser undersøger vi om tilslaget har taget skade samt i hvor høj grad.
Prøvningsmetode: DS/EN 1367- 1
Glødetab
Prøven bliver opvarmet til 950 ºC hvorved primært organisk materiale omdannes. Glødetabet angiver det vægttab i procent.
Prøvningsmetode: DS/EN 1744-1
Humusindhold
Et for højt indhold af organisk materiel i sand eller grus kan have en negativ effekt på det færdige produkt. Prøven udføres ved at tilsætte natrium hydroxid som reagerer med organisk materiale. Efterfølgende sammenlignes farvereaktionen med en standard farve.
Prøvningsmetode: DS/EN 1744-1
Indhold af skaller
Skaller sorteres fra den grove fraktion af tilslaget. Indholdet af skaller angives som en procentdel af den totale analyserede fraktion.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-7
Kemisk svind
Metoden anvender natrium hydroxid til at vurdere alkali-kiesel-reaktivitet af tilslagsmaterialet, da natrium hydroxiden nedbryder og opløser reaktiv flint. Resultatet angives i forhold til den totale prøvemængde.
Denne metode bliver anvendt til at vurdere alkali-kiesel-reaktivitet af tilslagsmaterialer.
Prøvningsmetode: TK 84
Kornform
Angiver om kornformen i materialet er overvejende kubisk eller ikke kubisk. Kornformen har indflydelse på bearbejdeligheden af sand eller grus.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-4
Kritisk absorption på 10 % flint
Metoden anvendes til at bestemme hvor meget porøs og potentiel reaktiv flint der findes i materialet. Metoden kan bruges både til tyngdeseparation af lette korn samt til bestemmelse af porøsitet og absorption. Derudover bliver metoden også anvendt til en visuel vurdering.
Prøvningsmetode: TI-B 75
Lette korn
Indholdet af korn i grus som er lettere end 2400 kg/m3 separeres fra prøven. De lette korn holdes op imod den tunge fraktion.
Prøvningsmetode: DS 405.4
Løs massedensitet
Metoden anvendes til at måle densitet og hulrum i et materiale.
Prøvningsmetode: DS/EN 1097-3 Løs massedensitet
Mørtelprismeekspansion
Dette er en langtidsundersøgelse af alkali-kisel-reaktivitet i tilslag. Mørtel prismerne sættes i et saltvandskar ved 50°C i en periode på enten 8 eller 20 uger. Prøverne måles med jævne mellemrum.
Prøvningsmetode: TI-B 51
Petrografisk analyse af sand
Undersøgelsen foregår visuelt, hvor man på tyndslib vurderer andelen af alkali-reaktiv flint. Resultatet angives som en procentdel af den totale prøve. Resultatet opdeles i porøs eller opal flint.
Prøvningsmetode: TI-B 52
Sandækvivalent
En SE-værdi beskriver det relative forhold mellem groft og fint materiale i en materialeprøve, og værdien er et udtryk for materialets filleregenskaber. Generelt giver et højt fillerindhold en lav SE-værdi, og omvendt giver et lavt fillerindhold en høj SE-værdi.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-8
Sigteanalyse
Angiver fordelingen af de forskellige kornstørrelser i grus og sand.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-1
Syreopløselige sulfater
Mængden af syreopløseligt sulfat bestemmes ved at ekstrahere sulfat fra materialet ved brug af saltsyre.
Prøvningsmetode: DS/EN 1744-1
Total svovlindhold
Materialet behandles med hydrogen peroxid, hvorefter der foretages en udfældning. Svovlindholdet angives som en procent af den totale materialemængde.
Prøvningsmetode: DS/EN 1744-1
Tørringssvind (volumenstabilitet)
Denne metode bliver brugt til at undersøge svind i tilslaget, når det udtørres. Tilslaget blandes med cement og vand, hvorefter det placeres i vand. Materialet tørres i varmeskab og udtørringen bestemmes.
Prøvningsmetode: DS/EN 1367-4