VBM Laboratoriet tilbyder forskellige laboratorierundersøgelser. Læs mere om de enkelte undersøgelser herunder.
Glødetabsbestemmelse
Glødetabsbestemmelse udføres for at bestemme indholdet af organisk materiale i både friktions- og kohæsionsmaterialer samt i muldjord. For kohæsionsmaterialer og muldjord svarer det organiske indhold til vægttab ved opvarmning til hhv. 550°C og 440°C (glødetab), hvor det for friktionsmaterialer svarer til vægttabet ved opvarmning til 975°C, reduceret for kalkindhold (reduceret glødetab).
Prøvningsmetode: prVI 99-9 og ATSM D2974 (metode C)
Hydrometeranalyse
En hydrometeranalyse udføres for at bestemme kornstørrelsesfordelingen af materiale i silt- og lerfraktionen (<0,063mm).
Prøvningsmetode: DS/CEN ISO/TS 17892-4
Kalkindholdsbestemmelse
Kalkindholdsbestemmelse udføres for at bestemme kalkindholdet i materialer i alle kornstørrelsesfraktioner. Ved kornstørrelser større end 16 mm anvendes visuel sortering.
Prøvningsmetode: prVI 99-11
Kapillaritetsbestemmelse 0-80 mm
Kapillaritetsbestemmelse udføres for at bestemme et givent materiales opsugningshøjde for vand, altså dets kapillærer stighøjde, målt i cm vandsøjle. Den kapillærer stighøjde er et vigtig parameter at kende, da den er af betydning, når materialets frostfarlighed skal bestemmes.
Kogningstab
Kogningstab udføres for at bestemme indholdet af lersten i stabilgrus.
Prøvningsmetode: prVI 99-3
Kornstørrelsesanalyse (sigteanalyse)
En sigteanalyse udføres for at bestemme kornstørrelsesfordelingen af et givent sand- eller grusmateriale, hvorpå en kornkurve optegnes. Af kornkurven kan der, ud over materialets kornstørrelsesfordeling, også aflæses uensformighedstallet (U-tal), som beskriver forholdet mellem kornstørrelsesdiameteren ved henholdsvis 60% og 10% gennemfald. Dette er et udtryk for materialets gradering. Ved sigteanalysen bestemmes kornstørrelsen ned til og med 0,063 mm.
Ønsker man at kende kornstørrelsen af materiale der er finere end 0,063 mm (silt- og lerfraktionen), skal der foretages en hydrometeranalyse (slemmeanalyse). Sigteanalysen kan udføres som enten vådsigtning (med udvask på 0,063 mm sigte) eller som tørsigtning.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-1
Knusningsgrad
Bestemmelse af materialets knusningsgrad udføres for at karakterisere det relative indhold af korn med brudflader, for sand-, grus- og stenmaterialer. Analysen foretages i kornstørrelsesfraktionen 4 mm, hvor de enkelte kornpartikler inddeles i henholdsvis totalt knuste, delvist knuste, delvist runde og runde partikler.
Prøvningsmetode: DS EN 933-5:1998 + A1:2005
Løs og fast lejring af sand
Løs/fast lejring af sand udføres for at bestemme et givent friktionsmateriales relative lejringstæthed (ID). I forsøget bestemmes poretallet for friktionsmaterialet i både løs lejring (emax) og fast lejring (emin) ved standardiserede procedure, hvilket svarer til materialets henholdsvis mindste og største lejringstæthed.
På baggrund af poretallene samt kendskab til materialets naturlige poretale (ein situ) kan den relative lejringstæthed beregnes. Den relative lejringstæthed angives som et tal mellem 0 og 1, hvor 0 udtrykker den mest løse lejring og 1 den mest faste.
Forsøget udføres udelukkende på friktionsmaterialer på den del af materialet som er mindre end 16 mm.
Methylenblåværdi
Prøvning med methylentblåt udføres for at bestemme et givent materiales filleregenskaber. Forsøget udføres på materiale i fraktionen 0/2 mm, hvor methylenblåværdien (MB) bestemmes som mængden af methylenblåt (g) adsorberet pr. kg materialeprøve.
For materialet kan man enten bestemme den eksakte methylenblåværdi, eller blot bestemme hvorvidt materialet overholder et specifikt krav (e.g. MB ≤ 3.44).
Prøvningsmetode: DS/EN 933-9
Permabilitetsbestemmelse
Permabilitetsforsøg udføres for at bestemme et givent materiales vandgennemtrængelighed og derved dets drænvirkning. Forsøget foretages udelukkende på friktionsmaterialer.
Plasticitetsindex (Casagrande/faldkegle)
Analysen udføres for at bestemme det vandindholdsinterval, hvor et givent materiale (på kornstørrelsesfraktionen mindre end 0,42mm) optræder plastisk. Plasticitetsindekset er et udtryk for, hvor plastisk en ler er - altså hvor følsom en given ler er overfor ændring i vandindhold. Et højere plasticitetsindeks indikere en mere plastisk ler.
Prøvningsmetode: prVI 99-5
Renhedsgrad
En renhedsanalyse udføres for at bestemme indholdet af eventuelt skadelige komponenter i genbrugsmaterialer. Analysen foretages ved visuel bestemmelse af materialets komponenter i tre fraktioner, hhv. 4-8 mm, 8-16 mm og >16 mm.
Komponenterne inddeles i følgende grupper:
- Beton/betonprodukter
- Natursten
- Tegl/fliser/porcelæn/letbeton
- Asfalt
- Glas
- Andet.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-11/AC
Sandækvivalent (SE-værdi)
En SE-værdi beskriver det relative forhold mellem groft og fint materiale i en materialeprøve, og værdien er et udtryk for materialets filleregenskaber. Generelt giver et højt fillerindhold en lav SE-værdi, og omvendt giver et lavt fillerindhold en høj SE-værdi.
Prøvningsmetode: DS/EN 933-8
Standard Proctor
En standard proctorindstampning udføres for at bestemme den maksimale tørdensitet samt det optimale vandindhold af et given kohæsions- eller friktionsmateriale. Forsøget udføres på den del af materialet der er mindre end 16 mm.
Tørdensiteten anvendes som referenceværdi ved komprimeringskontrol.
Prøvningsmetode: prVI 99-6
Vandindholdsbestemmelse
Vandindholdsbestemmelse udføres til bestemmelse af vandindholdet i en materialeprøve. Ved indbygning af eks. råjord kan en vandindholdsbestemmelse anvendes til at bestemme materialets indbygningsegnethed, såfremt en proctorkurve, og derved materialets optimale vandindhold, er kendt.
Prøvningsmetode: DS/EN 1097-5
Vibrationsindstampning
En vibrationsindstampning udføres for at bestemme den maksimale tørdensitet af et givent friktionsmateriale. Derudover bestemmes også vandindholdet svarende til vandmættet tilstand, hvilket ligger ml. 0-3% over det optimale vandholdindhold, der ønskes ved komprimeringsarbejde.
Tørdensiteten anvendes som referenceværdi ved komprimeringskontrol.
Prøvningsmetode: DS/EN 13286-5