Hvorfor er radon et problem?
Radon er en radioaktiv gas, der kan sætte sig i lungegevævet. Hvert år er der mere end 300 mennesker i Danmark der dør af lungekræft som følge af radon.
Du kan hverken lugte, se eller smage radon. Den findes overalt og især i vores boliger, hvor den kan trænge ind via revner og sprækker. Det er de geologiske forhold, der bestemmer radon indholdet i jorden. Til dette webinar vil vi særligt fokusere på, hvem der har ansvaret, hvis der er boliger i en boligforening, hvor radonniveauet bliver målt til at være for højt, samt hvad der kan blive gjort for at afhjælpe problemet.
Hvad gennemgår vi til webinaret?
- Lovgivning og ansvar
- Hvad gør man, når radonniveauet er for højt?
- Afhjælpningsmetoder
Webinaret er relevant for medarbejdere i boligforeninger, som arbejder med radonmålinger i eksisterende byggeri eller som er ansvarlige for overholdelse af acceptkriteriet for radon i indeklimaet.
Hvordan og hvornår afholdes webinaret?
Webinaret bliver afholdt 7. januar 2021, kl. 13.00. Deadline for tilmelding er 6. januar 2021. Det er gratis at deltage.
Webinaret foregår over Teams, og du vil på dagen for webinaret modtage et link til Teams.
Webinaret bliver afholdt sammen med NIRAS, og oplæggene bliver holdt af My Tran, Aviaja Lund og Mette Neerup, som alle arbejder med radon til dagligt.