Aabybro:

Laborant/miljøtekniker til miljølaboratorium. 


Rødovre:

Der er ingen ledige stillinger i øjeblikket.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledige stillinger hos VBM Laboratoriet A/S


VBM Laboratoriet A/S er et laboratorium i positiv udvikling, hvor fleksibilitet, alsidighed og troværdighed er i højsædet.
VBM Laboratoriets succes skyldes primært dygtige, engagerede og fleksible medarbejdere. VBM Laboratoriet beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere med meget forskellig baggrund – Ph.D.'er, geologer, ingeniører, biologer, miljøteknikere, laboranter, teknikere og administrativt personale. 
Hvis VBM Laboratoriet A/S er noget for dig, vil vi meget gerne modtage din uopfordrede ansøgning. Alle fremsendte ansøgninger vil blive besvaret og behandlet fortroligt.
 
Laborant/miljøtekniker til miljølaboratorium
VBM Laboratoriet A/S i Aabybro, søger til tiltrædelse snarest en kvalificeret laborant/miljøtekniker til at arbejde dels med akkrediterede kemiske analysemetoder og dels akkrediteret prøvetagning af drikkevand, spildevand, grundvand, vand fra svømmebassiner og forurenet jord i et akkrediteret miljølaboratorium.

Du bliver en del af en højt kvalificeret medarbejderstab med solid erfaring og ekspertise med analyser og prøvetagning indenfor miljøbranchen – primært jord- og vandanalyser. Hos os er der gode muligheder for at præge hverdagen, hvad enten det angår ideer til nye arbejdsområder, brug af ny teknologi eller andre tiltag til gavn for både virksomhed, medarbejdere og kunder. Der er meget kort vej mellem ledelsen og medarbejderne og koblet med en uformel stemning, søger vi at få det meste ud af vores medarbejderes viden og ideer.  Så hvis du har lyst til at arbejde på et laboratorium med ovenstående værdier, og hvor fleksibilitet, alsidighed, og troværdighed er i højsædet, er VBM Laboratoriet A/S noget for dig.

Som ansat på VBM Laboratoriet A/S, er du sammen med det øvrige personale, selv med til at tilrettelægge dine arbejdsprocesser, selvfølgelig under hensyntagen til, at vi leverer pålidelige og kontrollerede resultater til tiden, til gavn og glæde for vore kunder.
Der vil i forbindelse med stillingen til tider kunne forekomme lange arbejdsdage, hvorfor en form for fleksibilitet må forventes.
 
Arbejdet vil omfatte:
• Prøvetagning af jordprøver.
• Prøvetagning af drikkevand, vand fra svømmebassiner og evt. spildevand og grundvand
• Kundekontakt i forbindelse med overlevering af resultater
• Vejledning af kunder i forbindelse med analyseresultater
• Kemiske analyser i primært vand og jord
• Prøvemodtagelse og prøveforberedelse
• Kvalitetsarbejde i henhold til ISO 17025 (DANAK)
 
Vores forventninger til dig:
• Du er uddannet som laborant, laboratorietekniker, miljøtekniker eller lignende
• Du arbejder meget struktureret og selvstændigt
• Du har flair for at planlægge arbejdsdagen og opgaveløsningen hensigtsmæssigt i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer
• Du er ikke bange for at gå forrest i det daglige arbejde
• Villig til at udfordre traditioner i forhold til at effektivisere processer
• Lyst til feltarbejde og planlægning af din egen arbejdsdag
• Branchekendskab en fordel men ikke nødvendigt
• Kørekort – B
• Ren straffeattest
 
Arbejdsopgaverne kræver du forstår, skriver og taler dansk.
Arbejdssted er i Aabybro.
Hvis ovenstående lyder spændende, så skriv en ansøgning, og send den til
 
VBM Laboratoriet A/S
Industrivej 1
9440 Aabybro
Att.: Jesper Gamst
Eller send den på mail til job@vbmlab.dk
Ansøgningsfrist 20. februar 2011.
Yderlige oplysninger, kan fås ved:
Jesper Gamst på telefon 98 21 32 00
 
Yderlige oplysninger om VBM Laboratoriet A/S på http://www.vbmlab.dk